top of page

Mindfulness for virksomheder og organisationer

 

Hvem er målgruppen?

Kurserne henvender sig til virksomheden eller organisationen, der vil investere i sine medarbejderes kompetencer og trivsel

Hvorfor skal medarbejderne træne mindfulness?

 

Vores dagligdag både på arbejde og privat foregår ofte i et højt tempo, hvor vi hele tiden er på vej mod næste opgave eller gøremål. Vores tanker er ofte alle mulige andre steder end i nuet. Når vi ikke er opmærksomme på det der foregår lige nu, vil det ofte være vores ubevidste, måske uhensigtsmæssige mønstre fra underbevidstheden (autopiloten) der styrer vores handlinger. Det kan meget ofte resultere i manglende koncentration, nærvær, ro og på længere sigt stress.

Med mindfulness trænes bevidstheden til, at have fokus på det der sker lige nu, og i stedet for at lade autopiloten styre, så stopper vi op og kan herfra træffe de bedste beslutninger.

Med mindfulness får nervesystemet et ofte tiltrængt hvil, der afbalancer, giver klarhed og overblik. Hjernes kapacitet og fleksibilitet styrkes på samme måde som kroppen styrkes af fysisk træning.  Det er ikke et quick fix, men på samme måde som med den fysiske træning, vil resultaterne vise sig. Det er en enkel metode, der er til at gå til for de fleste.

 

Forskningen har vist, at blot et kvarters meditation om dagen gør en markant forskel på stress niveau, koncentrationsevne og lykkefølelse. 

Hvad er medarbejdernes udbytte?

  • Øget koncentration – mere effektiv i opgaver

  • Mere ro og en bedre balance - mindre stress                                       

  • Opmærksomhed på tanker og negative tankemønstre                                            

  • Større nærvær – bedre samarbejde og kommunikation                              

  • Åbenhed og nysgerrighed – kreativitet og innovation                                                      

Hvordan er kurset udformet?

Et kursusforløb vil typisk være bygget op som 3 moduler (1. modul 3x2 timer, 2.  modul 3x2 timer, 3. modul 2x2 timer).                                                            

Kurset kan udformes på andre måder, så det passer til virksomheden eller organisationens behov.

Mellem mødedagene er der hjemmeopgaver i form af øvelser og træning. 

Op til ca. 20 deltagere.

Forløbet kan foregå på virksomheden, i Arbejdspsykologisk’s lokaler, men andet kan også arrangeres.

Hvem afholder kurserne?

                                                            

Dann Stockholm der har stor erhvervserfaring fra selvstændig virksomhed, forskellige leder og ingeniørjobs. Dann har 2 mindfulness instruktøruddannelser bag sig og er certificeret instruktør. Han har selv gennem de sidste 5 år haft en daglig meditationspraksis og deltager til stadighed på kurser og retreats.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Dann Stockholm på tlf.: 60249666

Kursus
Balance i arbejds- og privatliv
bottom of page